Udkantstanker » 10. februar 2016

Daily Archives: 10. februar 2016

Ikke kategoriseret

Landdistriktsvækstpiloter og 15 andre veje til vækst

Så har regeringen åbnet endnu en låge i projekt vækst og udvikling i hele Danmark.  Nå, men erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) lader til at balancere på et knivsæg ift. popularitet fra landdistrikterne. Men jeg ved nu heller ikke om det nogensinde har været hensigten:-) Fra den seneste kritik om nedskæring på ca 30% i  LAG-midler gældende fra 2017, er det måske et lille charmeoffensiv han nu har gang i. Hvem ved!?

Sammen med de tre blå støttepartier indgik regeringen igår en vækstaftale på cirka 800 mio kr frem til år 2019.

Langt de fleste omhandler vækst i landdistrikterne, og her vil jeg blot nævne den ordning, som jeg ser som utrolig spændende og ikke mindst relevant: nemlig landdistriktsvækstpilot-ordningen.

Sikke et langt ord:-) Men ikke desto mindre ser jeg frem til, hvordan det udmønter sig rundt om i landet. Mit seneste indlæg handlede om, at unge (primært) kvinder flytter væk fra landdistrikterne, fordi uddannelsestilbuddene i de større byer er langt bedre. Jeg argumenterede bl.a. for, at det jo ikke nødvendigvis er en nyhed, men set i forlængelse af dette, håber jeg, at den nye ordning medvirker til, at folk flytter tilbage til landdistrikterne efter endt uddannelse, fordi der bliver flere relevante jobmuligheder.

Jeg ærgerede mig da videnpilot-ordningen stoppede i sin tid (år?), for det var en fantastisk mulighed for små og mellemstore virksomheder at vækste OG give (oftest nyuddannede) akademikere erfaring og mulighed for at bruge al deres viden.

Jeg glæder mig derfor til at følge, hvordan denne nye version af ordningen går fra ord til handling rundt omkring i landdistrikterne.

 

 

 

 

 

 

 

Published by: