• Velkommen her på kanten

    Something is rotten in the state of Denmark

    Mon Shakespeare var fremtidsvisionær, da han skrev disse ord? Idag bliver der ihvertfald talt om Danmarks “rådne banan” eller “Udkantsdanmark”, som om det er geografiske punkter, man kan finde via Google maps. Men samtidig er der fokus på, at det netop er i yderområderne, at der er grobund for vækst.

    Denne hjemmeside vil diskutere udkantsdanmark i forhold til to specifikke områder, som begge er med til at skabe arbejdspladser og bosætning i disse yderområder. Det ene område er turisme og det andet er energi- og offshore. Min vinkel på disse områder er naturligvis antropologisk, med særligt fokus på, hvordan de etnografiske metoder kan bidrage.

    Et lille område af hjemmesiden er dedikeret til sammenhængen mellem antropologi og marketing. Måske lidt uden for de andre områder, men her vil jeg især fokusere på branding og igen hvordan etnografiske metoder her kan anvendes.

    Kort fortalt, er denne hjemmeside et forsøg på at undersøge fænomenet Udkantsdanmark tæt(tere) på. Jeg vil her på bloggen jævnligt skrive om hvad der rører sig her ude vestpå, men også nationale tiltag, som fanger min interesse. Som uddannet antropolog har jeg bl.a. erfaring med at analysere forskellige kulturelle fællesskaber og har specifikt arbejdet med turismeudvikling i nogle af danmarks såkaldte yderområder. Derudover er jeg hjemvendt jyde efter mange år i København, så udgangspunktet kan snart ikke blive bedre!

    OBS: Siden er under udarbejdelse, så du vil desværre stadig opleve manglende tekst flere steder. Men jeg arbejder på sagen! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*